Bliv partner

Vil du, din virksomhed, organisation eller forening indgå partnerskab med os – eller være erhvervssponsor?

Bliv
virksomhedspartner

Bliv
erhvervssponsor

Branding- og produktsamarbejde

Alle børn har ret til gode minder!

De sociale konsekvenser af Covid19-nedlukning i Danmark har haft den negative slagside, at alt for mange socialt udsatte og sårbare børn og familier har fået endnu sværere ved at fastholde relationer til det omgivende samfund. Social isolation er hverken sundt for krop eller sjæl.

Ligeledes har vi kunnet se, via vores online lektiecafé, som vi indtil nu har afholdt hver anden tirsdag og torsdag i lige samt ulige uger, at specielt børn i alderen 8–12 år med særlige sociale eller fysiske udfordringer i langt højere grad har haft brug for sunde børne- og voksenrelationer, fordi de har haft svært ved at følge med i skolens online undervisning via Teams eller Zoom. Derved bliver denne gruppe ikke bare socialt koblet af klassens fællesskab. Det går også ud over barnets faglige kompetencer og mulighed for at indgå i fag-faglige samarbejder i klassen, idet barnet ligeledes oplever social isolation, fordi barnet ikke formår at byde ind i klassens gruppearbejde m.m.

Vi ser det som en fælles samfundsopgave at drage omsorg og ansvar for etablering af sociale fællesskaber og relationer for socialt udsatte og sårbare børn og familier, som står i lignende situation.

I Børnenes Lystfiskerakademi tager vi hånd om andre via tilbud om fritidsaktiviteter og ferielejre i form af maritime aktiviteter som f.eks. fisketure, shelterture ved Møns Klint eller Ungdomsøen, lektiecafe m.m. Grundtemaet for alle vores aktiviteter er, at vores aktiviteter har fokus på fællesskaber, natur, krop og bevægelse.

Lige så vel som at alle børn har ret til en god barndom – så har alle børn også ret til gode minder, som de kan tænke tilbage på, når de bliver voksne. Det sociale frivillige arbejde, som vi laver i Børnenes Lystfiskerakademi, håber vi på må slå rod og få vinger, når barnet bliver voksent, og at det må bringe det videre til sine egne børn.

For at vi kan tilbyde maritime aktiviteter, friluftsaktiviteter, ferielejre og lektiehjælp til socialt udsatte og sårbare børn og familier, kræver det et solidt økonomisk råderum, så vi som forening kan hjælpe andre mennesker ud af social isolation. Derfor har vi brug for moralsk og økonomisk støtte fra sponsorer og virksomheder, der vil være med til at løfte opgaven for os.

Vær med til at gøre en forskel!

Virksomheds-partnerskab med BLFA

 

Som virksomhedspartner hos Børnenes Lystfiskerakademi opnår din virksomhed større synlighed og er samtidig med til at støtte arbejdet for udsatte børn og familier i den kommune, hvor din virksomhed ligger.

Et partnerskab handler for os om, at lokale virksomheder støtter op om Børnenes Lystfiskerakademi – i et samarbejde, som samtidig kommer den lokale virksomhed til gode. Det kan i praksis være, at vi hjælper en virksomhed med at skaffe en dygtig praktikant eller lærling – og at vi omvendt får virksomhedens hjælp til at blive et anerkendt ansigt i lokalsamfundet.

Partnerskabet er til gavn for begge parter og kommer sårbare børn og familier i DIN kommune til gode. Sammen med din kommunes Børne- og Familieafdeling finder vi frem til, hvilke socialt udsatte og sårbare børn og familier, der skal have gavn af din støtte.

Som tak for hjælpen kommer vi naturligvis ud til din virksomhed og overrækker et flot diplom monteret i en flot billedramme.

Bliv erhvervssponsor

Og støt Børnenes Lystfiskerakademis arbejde med et beløb fra 5.000 kroner

Som erhvervssponsor støtter du vores arbejde for de mest udsatte børn ude i verden og herhjemme i Danmark.

5.000 kr svarer til, at vi kan tilbyde 10 udsatte børn en uges ophold på en af Red Barnets ferielejre i Danmark. Sammen kan vi her give dem en plads i fællesskabet, nye venner og gode minder for livet.

Se, hvilke sponsoraftaler, vi tilbyder:

Branding- og produktsamarbejde

Gennem et branding- og produktsamarbejde med Børnenes Lystfiskerakademi vil din virksomhed skille sig ud ved at vise humanitær bevidsthed og omsorg for udsatte og sårbare børn og familier i Danmark.

Det gavner både vores målgrupper og din virksomhed, når vi indgår et samarbejde. Du kommer til at opnå større synlighed, og dit produkt skiller sig ud fra mængden, samtidig med at du gør en reel forskel for andre.

Er du interesseret, så skriv til Christian Riis på Christian@blfa.dk.

Ikke virksomhed?

Er du privatperson, der har lyst til at støtte os med et engangsbeløb eller et månedligt bidrag?

Vil du være virksomhedspartner eller erhvervssponsor?
Har du spørgsmål?

Kontakt os her

14 + 4 =

Følg os